Dagsjournal¶
PMS Dashboard → Dagsjournal viser hotellets omsætningstransaktioner, som de kommer fra hotelsystemet. Herfra konteres de og flyttes til bogføring.
Fanerne¶
| Fane | Indhold |
|---|---|
| Igangværende | Nye transaktioner, der endnu ikke er behandlet. |
| Opfølgning | Transaktioner, der kræver en stillingtagen, før de kan bogføres. |
| Bogført | Transaktioner, der er sendt til bogføring. |
| Afvist | Transaktioner, der er afvist. |
Kolonnerne¶
Hver linje viser dato, bekræftelsesnr., værelsesnr., markedskode, PMS-kode, hotelkode, beskrivelse, valuta, checknr., betalingsmetode, debet, kredit og status.
PMS-koden er den kode, hotelsystemet har sat på transaktionen. Det er den, konteringen slås op efter.
Kontering med mapping¶
En mapping knytter en PMS-kode til den konto, transaktioner med den kode skal bogføres på.
| Handling | Hvad den gør |
|---|---|
| Normal mapping | Opretter en mapping, der gælder fremover for alle transaktioner med koden. |
| En gangs mapping | Konterer kun den aktuelle transaktion. Koden huskes ikke. |
Vælg Normal mapping, når koden altid skal bogføres ens, og En gangs mapping ved en enkeltstående postering.
Findes der ingen mapping for koden, siger siden Ingen mapping fundet, og transaktionen kan ikke bogføres, før der er taget stilling.
Nye og ændrede mappings skal godkendes
En mapping træder ikke i kraft med det samme. Den skal godkendes under Ændringer til godkendelse.
Bogfør¶
- Markér transaktionerne.
- Vælg Flyt til bogført.
Nulstil alle valgte transaktioner rydder markeringen igen.
Transaktioner med omvendt fortegn vender debet og kredit — det bruges, hvor hotelsystemets fortegn ikke svarer til bogføringens.